← Tilbage til oversigten over emner

Dette er et debatoplæg under Rebellerne.dk. Brug gerne forummet til at udfordre, supplere og konkretisere idéerne om valgbar basisindtægt.

Valgbar basisindtægt – frihed til at leve enklere

Mange føler sig fanget i et hamsterhjul: høj husleje, høj gæld, fuldtidsarbejde og forventning om konstant forbrug. Valgbar basisindtægt handler om at give mennesker en reel mulighed for at skrue ned – for arbejdstiden, for indkomsten og for forbruget – uden at miste værdigheden og den økonomiske sikkerhed.

Det er ikke frihed at jage vækst. Frihed er at kunne leve mindre – uden at miste værdigheden.

1. Hvad er en valgbar basisindtægt?

Valgbar basisindtægt skal ikke forveksles med den universelle model, som bl.a. promoveres af BIEN, hvor alle – rig som fattig – modtager en pengeydelse til forbrug.
I stedet er der tale om en frivillig og målrettet ordning, som kan vælges til af den enkelte på et moderat niveau. Målet er at sikre et basalt, værdigt liv for alle – uden krav om fuldtidsarbejde, økonomisk vækst eller permanent arbejdspligt.

Modsat klassisk kontanthjælp:

• er basisindtægten rettighedsbaseret og ikke afhængig af mistænkeliggørelse,
• må man gerne tjene ekstra uden at miste hele grundbeløbet,
• er der ingen aktiveringscirkus og kontrolregimer.

2. Frihed til at vælge tid frem for løn

I dag er det dybest set kun de økonomisk privilegerede, der for alvor kan vælge at gå ned i tid, sige et job op eller tage et år ud af kalenderen for at skrive, dyrke jord, være aktivist eller passe på sig selv. En valgbar basisindtægt kan:

• give almindelige mennesker mulighed for at skrue ned uden at falde helt igennem,
• gøre det lettere at vælge deltid, sæsonarbejde eller projektarbejde,
• frigøre tid til omsorgsarbejde, frivillighed og lokal deltagelse.

Det er en måde at tage magten over sin egen tid tilbage – fra arbejdsmarkedets krav om fuld fart til pension.

3. Basisindtægt som økologisk værktøj

En valgbar basisindtægt er ikke kun et socialpolitisk redskab. Den kan også fungere som et økologisk værktøj. Hvis flere får mulighed for at leve for mindre, bliver det lettere at sige nej til job og livsformer, der presser klima og natur i bund.

Valgbar basisindtægt kan fx vælges af mennesker, der har det svært på arbejdsmarkedet – men også af dem, der bevidst ønsker et enklere liv: måske gå hjemme og tage sig af hus og børn, dyrke lidt grøntsager, reparere frem for at udskifte og prioritere fællesskab frem for forbrug.

Det åbner for konkrete ændringer i hverdagen:

• Man kan vælge billigere og enklere livsformer med lavere klimaaftryk.

• Det bliver lettere at flytte fra overbelastede storbyer til mindre lokalsamfund.

• Man får tid og overskud til reparation, dyrkning og omsorg i stedet for “køb og smid ud”.

På den måde kan en valgbar basisindtægt understøtte en nødvendig modvækst – ikke gennem tvang eller moralske påbud, men gennem reelle valgmuligheder for det enkelte menneske.

4. Hvem vinder – og hvem mister magt?

En stærk basisindtægt vil udfordre dem, der lever af billig og fleksibel arbejdskraft. Hvis mennesker ikke længere er tvunget til at tage hvilket som helst job til hvilken som helst løn, flytter magten:

• fra arbejdsgivere, der kræver total fleksibilitet og tilgængelighed,
• til lønmodtagere, der kan sige nej til urimelige vilkår,
• til mennesker, der vælger tid og liv over konstant indkomstmaksimering.

For nogle vil det være truende – især dem, der er vant til et overskud af desperate jobansøgere. For andre vil det være ren overlevelse.

5. Hvordan kan det finansieres?

Spørgsmålet kommer altid: “Hvordan vil I betale for det?” Svaret afhænger af ambitionsniveau og indretning. Mulighederne kan for eksempel være:

• omlægning af eksisterende ydelser og tilskud til et enklere system,
• højere beskatning af de rigeste og af store formuer,
• afgifter på de mest ressource- og klimabelastende aktiviteter,
• besparelser på kontrol- og aktiveringsindsatser som bliver overflødige.

Pointen er ikke, at der findes én magisk model – men at vi allerede bruger enorme ressourcer på at holde folk fast i et system, der slider både mennesker og planet op.

6. Indvendinger – og svar

Typiske indvendinger mod basisindtægt lyder:

• “Så gider folk jo ikke arbejde!”
• “Det bliver alt for dyrt.”
• “Det belønner dovenskab.”

Erfaringer fra forsøg og undersøgelser tyder på noget andet: De fleste vil gerne lave noget meningsfuldt – især hvis de har lidt økonomisk ro. Og mange arbejder allerede i dag på trods af systemet, ikke på grund af det.

Spørgsmålet er derfor ikke, om vi har råd til, at nogle få arbejder mindre. Det er, om vi har råd til ikke at give mennesker mulighed for at leve mindre belastende liv.

7. Spørgsmål til videre debat

Valgbar basisindtægt er ikke en færdig opskrift, men et udgangspunkt for diskussion. Nogle oplagte spørgsmål er:

• Skal basisindtægten være ens for alle – eller afhænge af alder, bolig, familie?
• Hvordan undgår vi, at boligpriser og spekulation æder gevinsten op?
• Hvordan sikrer vi, at basisindtægt ikke bruges som undskyldning for at skære ned på andre rettigheder?
• Hvordan kobler vi basisindtægt sammen med krav om reel grøn omstilling?

Idéen er enkel: Ingen bør være tvunget til et liv i fuldtidsarbejde og overforbrug for at kunne overleve. Frihed til at leve enklere bør være en reel mulighed, ikke et privilegium for de få.